Data & Insights

Med valide data og indsigt får du overblik over, hvordan dine produkter performer i butikkerne. Med vores løsninger kan du nemt identificere udfordringer og muligheder og træffe beslutninger, der understøtter dit brands resultater.

Data & insights

Byg din forretning på konkrete indsigter

Med IN-STORE får du adgang til værdifuld data og daglige opdateringer, der giver dig fuldt overblik over, hvordan dine produkter performer i butikkerne. Vores services er designet til at gøre det nemt at identificere både udfordringer og muligheder, så du kan træffe beslutninger, der skaber resultater. Fra dybdegående målinger til konkrete indsigter – vi giver dig værktøjerne til at optimere strategi, kampagner og salgsindsats, så dit brand når sit fulde potentiale.

Vi tilbyder:

  • Perfect Store måling (OOS / OSA)

    Perfect Store handler om én ting: at sikre dit produkt maksimal synlighed og tilstedeværelse i hele butikken. Vi måler alt det, der gør forskellen – fra hyldetilgængelighed, facings og placering til tydelig prisskiltning, kampagneimplementering og iøjnefaldende sekundære placeringer. Vi ser butikken med kundens øjne, så dit produkt står dér, hvor forbrugeren forventer at finde det – og på en måde, der inspirerer til køb. Du kan vælge at køre din helt egen Perfect Store Setup eller du kan tilkoble dig et af IN-STOREs mange projekter, der løbende kører, hvorved du opnår en lavere pris pr. måling.

  • Kampagnemåling

    En kampagnemåling sikrer, at de aftalte kampagner med kæden er klar til rette tid og på det rette sted. Vi kontrollerer implementeringen – herunder udstillinger, placering og størrelse – samt prisskiltning, POS-materialer, hyldetilgængelighed og antal facings. Under besøget tager vi også fotos af udstillingerne. Målingen foretages ved kampagnestart i et repræsentativt udsnit af den ønskede kæde.

  • Space-måling

    En spacemåling sikrer, at dine produkter har den aftalte placering på hylden, og at butikken overholder planogrammet. Vi kontrollerer planogram, vurderer Fair Shelf Share, registrerer konkurrenter og dokumenterer med fotos. Målingen udføres i et repræsentativt udsnit af kæden eller i udvalgte butikker.

  • Mystery Shopping

    Mystery Shopping giver dig et realistisk billede af, hvordan kunderne oplever dit produkt i købssituationen. Vi ser på førstehåndsindtrykket af butikspersonalet, om produktet er markedsført som aftalt, samt hvilken service og rådgivning kunden modtager. Resultaterne giver et solidt, datadrevet grundlag for at analysere og handle strategisk. I samarbejde med dig fastlægger vi spørgeramme, billedbehov, tidsplan og lokationer. Mystery Shopping kan omfatte butiksbesøg, konkurrentbesøg, interviews eller telefonopkald.

  • Shopper Insights

    Shopper Insights giver dig værdifuld viden om din målgruppe – fra præferencer for brands, produkter og priser til købsadfærd og demografi. Det giver et indgående kendskab til shopperen og bringer dig tættere på dine kunder. Sammen skræddersyer vi undersøgelsen, så den passer til dit behov. Vores medarbejdere briefes grundigt og udfører interviews efter aftalt plan. Du modtager en overskuelig rapport med klare konklusioner, som giver dig fakta-baseret indsigt til at styrke din kommunikation, markedsføring og salgsstrategi.

Et dashboard med vigtige informationer.

Fuld transparens

Tilpasset værktøj og rapportering

Vores rapporter giver dig et klart overblik med dashboards på KPI-niveau, detaljerede datafiler helt ned til butik og SKU, samt billeddokumentation af kritiske situationer — for eksempel ved udsolgte varer (OOS). Så kan du reagere, inden det er for sent.

Vi er eksperter i

Data & Insights

Daglige opdateringer

Få adgang til aktuelle dashboards og få det store overblik.

Tilpassede målinger

Vi udfører en bred vifte af målinger i butikker landet over.

Personlig service

Hos IN-STORE sidder vores team klar til at hjælpe, når behovet opstår.

Vil du vide mere?

Ole Busk Henriksen

Business Unit Manager